Thomas Kring

Mens vi andre sover rusen ud arbejder han hårdt. Og han skater på samme måde. Skateboard.dk, har fået en snak med Thomas Kring.

Skateboard.dk:

Først et stort tillykke med en tredjeplads ved Streetmasters. Den havde jeg sgu ikke set komme.Har du droppet verten og smugtrænet street det sidste stykke tid?

 

Kring:

Jeg har ikke droppet verten, på noget tidspunkt i de 30 år, som jeg næsten har skatet. I September 2016 havde vi tunge vertsession’s i parken som aldrig før. Så fedt, og med fuldt team. Dope action.

Jeg har dog haft vertpauser hist og her, og det har vist sig at bære frugt.

Jeg har desværre ikke trænet nok street på det sidste, men vil gerne.  Jeg tager ud med Hjalte, Skrøder, Burgeren, Hugo, Stege, Hoved, Balder, osv…og skater en gang hist og her. Det er så fedt. Ønsker jeg kunne det noget mere. 

Jeg er ikke begyndt at “træne” street. Jeg har altid skated lidt street. Tro det eller ej, men i 90’erne skatede jeg mere street end tranny.  Til Streetmaster contesten havde jeg faktisk kun skatet hallen et par gange…

Jeg vil dog gerne “træne” mere street…Jeg forsøger at tage ud med streetskaterne en gang imellem. Det motiverer mig meget. De er oppe at køre og det er dope.

Jeg har lært af erfaring at det dræber min motivation kun at skate en ting. Jeg skatede på et tidpunkt kun vert. Det var super fedt, men det dræbte min motivation, drive og flammen til at skate.

Jeg behøver en blanding af det hele..street, bowl vert…selv om jeg selfølgelige ender med at skate mere tranny, når dagen er gået. Bare det er forskelligt en gang imellem…forskellige trannys og steder.

 

Lokal i Hullet? Foto: Skrøder

 

Skateboard.dk:

Du tager din skating seriøst. Fortæl lige lidt om dit “træningsprogram” – Hvor ofte skater du og hvordan holder du dig ellers i form?

 

Kring:

Jeg har meget forskellige dage, da jeg rejser meget og arbejder meget. Men jeg vil gerne skate mindst tre gange om ugen. Det er ikke altid  det lykkes. Men modsat har jeg nogle uger hist og her, hvor jeg skater fem-seks gange om ugen. Hvis jeg kunne, ville jeg skate hver dag.

Jeg holder mig i form ved at skate og så træner jeg fysisk træning i The Rebab. Det er funktionel træning. En blanding af gamle militærøverlser og gymnastic. Det virker max. Jeg kan varmt anbefalde det.

Det er vigtig at træne fysisk træning ved siden af din skating. Især når du bliver ældre.  Det skal bøffer til, og du taber ca 4 % muskelmasse om året, fra du er 25 år, hvis du ikke træner.

Anyways, det virker for mig.

Skateboard.dk:

Fortæl lige lidt om dit job.

 

Kring:

Jeg er ejer R&H sammen med Henrik Andersen. Vores selskab er næsten 21 år gammelt og står for distribution af Carhatt WIP i Skandinavian. Vi har butikker her i København. Jeg er ansvarlig for Carhartt WIP-salget i Skandinavia.

Det betyder, at jeg har mange møder hver dag med vores forhandlere. Og så jeg rejser ca. 60-70  dage om året. Kort fortalt: Vi har travlt.  

 

Skateboard.dk:

Hvad sker der med alt det her "start-early-finish-late"?

 

Kring:

Start-early-finish-late,  er et concept, der virker på alle.  Det handler om, at du skal fx, skate mere, hvis du vil være bedre. Arbejde mere, hvis du vil opnå mere der.  Dette koncept bruges i militæret, i sportsverdenen og på businessgangen.

Lige nu står jeg op hverdag 0530. Jeg vil gerne begynde fast at stå op 0430. Så har jeg ca. 2 timer mere om dagen. Det betyder, at jeg kan starte dagen bedre og mere forberedt.  Jeg laver fx shredderslodge.com om morgen . Der har jeg tid til det…eller rettere, har fået tid til det.  

Du udretter mere, hvis du står tidligere op.

 

Skateboard.dk:

Køre resten af NV-crewet (Hjalte, Skrøder, Burgeren…mfl.) også den stil?

 

Kring:

Jeg kan ikke svarer på vegne af dem.

Men jeg ville mene, at de kører et slags start-early-finish-late-partyprogram.

 

Kring i Fælledparken før verden gik af lave. Foto: Jonas Sverige

 

Skateboard.dk:

Nu nævner du selv Shredderslodge. Hvad er ideen og målet med det?

 

 

Kring:

Ideen og målet med lodgen er, at alle skal vinde. Alle skal have muligheden og alle er velkommen ( unge og  gamle). Og så skal danske skatere ud over landegrænsen.  

Skateboard.dk:

Det er et forfriskende pust, men kunne du ikke bare melde dig ind som bidragsyder på fx wdbm eller .dk i stedet?

 

Kring:

Jeg følger lodgen er noget helt andet end wdbm og skateboard.dk. Men det kunne være vi skulle samarbejde. Lodgen byder jo alle velkommen

 

Skateboard.dk?

Skatelodge.dk? Det giver mening.

Tak til Kring for at stille op.

Coverfoto fra den nyeste X-Hall: Kelså